Plasticmurstenen blev verdensberømt

Lise Fuglsang Vestergaards kandidatspeciale handler om affaldshåndtering i landsbyområderne i Indien. Lise demonstrerer her, hvordan man ved at involvere en hele landsby kan løse affaldsproblemerne.

Det er et stort problem, at beboerne i mange fattige indiske landsbyer prøver, at brænde alt deres affald inklusiv plastic eller smider det ud i naturen. Affaldsproblemerne resulterer bl.a. i en stigning af tilfælde med lunge sygdomme i landsbyerne 

Mens Lise var i Indien lavede hun sammen med den danske NGO InnoAid et forslag til et indsamlingssystem af affald en enkelt landsby – Joygopalpur, som ligger i Vestlige Bengal i Indien. Lise udarbejdede et større kampagneforløb, hvor et af elementerne bl.a. var at undersøge, hvordan plasticaffaldet kan genbruges.”Jeg havde den antagelse, at hvis jeg kunne tilføre plasticaffaldet noget værdi, så ville landsbyens beboere være motiverede til at samle plastic sammen og på den måde ville affaldsproblemet blive meget mindre,” fortæller Lise og fortsætter: ”Så jeg lavede en prototype af en mursten, hvor jeg genanvendte blødt plasticaffald ved at omsmelte det i en ovn. Jeg fik gjort murstenen så kompakt, at den også kunne modstå et voldsomt pres.”

Det var prototypen af plasticmurstenene, som Lise valgte at tage med til GRØN DYST. På den måde satte hun fokus på en konkret enkelt komponent, som dommerpanelet måske ligesom Lise selv ville vurdere til at rumme et stort potentiale. Og det gjorde. Lise vandt førstepræmien i konceptkategorien for kandidatspecialer.

”Efter jeg vandt førstepræmien i GRØN DYST var jeg virkelig motiveret til at gå videre med mit affaldsprojekt, hvor plasticmurstenen var et af elementerne til, hvordan man kan løse affaldsproblematikken i Indiens landsbyer,” fortæller Lise.

Tilbage til Indien sammen med kæresten
”I første omgang gik jeg efter at bevise selve teknikken til at fremstille mursten af blødt plasticaffald. Jeg havde kun lavet nogle få mursten, hvor jeg havde brugt en almindelig ovn, hvilket ikke er så brugbart i en indisk landsby. Grundtanken er jo at landsbyen selv skal være i stand til at producere plasticmurstenene, der hvor de bor,” forklarer Lise.

”Det krævede, at jeg blev nødt til at komme tilbage til den landsby i Indien, hvor jeg have arbejdet med projektet tidligere,” fortæller Lise. Hun startede en indsamling via crowdfunding i efteråret for at få råd til rejsen til Indien.

Crowdfunding er en form for fundraising, hvor man ved hjælp af sit netværk rejser penge til sine projekter og gode idéer. I stedet for at søge fonde eller eksempelvis kommunale puljer præsenterede Lise sin idé på en crowdfunding platform, hvor netværk som fx til venner, familie, kollegaer og andre interesserede, kan støtte projektet økonomisk. Fagforeningen IDA støttede også Lises projekt ved at udstille hendes projekt til kulturnatten.

”Jeg fik skrabet penge nok sammen til at tage til Indien i november måned. I Indien testede vi om man i stedet for en ovn kan bruge en solgrill til at smelte den bløde plastic om til plasticmursten, hvilket viste sig at kunne lade sig gøre,” fortæller Lise. ”Min kæreste er også blevet involveret i projektet, så han tog med, og kom i gang med at lave en film sammen med landsbybeboerne om affaldsproblemerne.”

Plasticmurstenen går worldwide
Mens Lise arbejdede med at videreudvikle plasticmurstenene i Indien blev der samtidig en enorm interesse for hendes plasticmursten på de sociale medier, i fagblade, aviser og radio.
Det begyndte med at magasinet Technologist skrev om Lises plasticmursten i en artikel, som blev publiceret i november.

Artiklen fik stor opmærksomhed, bl.a. fordi artiklen blev delt af online netværket AXA People Protectors på Facebook, her oplevede Lise at der var 24.000 personer, der likede historien og lidt over 3.000 der delte historien uden at hun egentlig selv havde gjort noget.

”Jeg blev pludselig kontaktet af BBC WorldScience Radio, som kom og lavede et interview med mig til radioen. Al den internationale opmærksomhed gjorde mig bare endnu mere sikker på, at jeg her var i gang med noget vigtigt. Jeg kom også i Indian Times,” fortæller Lise.

Vi skal videre
”Udfordringen lige nu er, hvordan jeg kan være med til at få projektet til at leve videre, så det rent faktisk kommer fra ide til at blive implementeret som en konkret affaldsløsning i Indien,” forklarer Lise. ”InnoAid som er den NGO jeg samarbejder med har nu lavet et projekt, hvor produktionen af plasticmurstenene indgår, som et af elementerne.” Projektet hedder Waste Sustainable Handling (WASH). Fordi det nu er et officielt InnoAid projekt er der to nye studerende fra DTU, der arbejder videre og Lise er nu med i InnoAids bestyrelse.

”For at skaffe penge til projektet er vi gået i gang med at søge penge hos forskellige fonde og lign. Vi prøver også at få danske virksomheder involveret i forhold til deres CSR politik,” forklarer Lise.

”Da jeg deltog i GRØN DYST i 2014 fik jeg muligheden for at præsentere mit projekt til et kritisk dommerpanel. Mit projekt blev trykprøvet og jeg blev motiveret til at arbejde videre med projektet, selv efter jeg blev færdiguddannet som ingeniør,” fastslår Lise.

Læs mere om projektet

Du kan læse mere om Lises plasticmursten, som nu er blevet til et element i et større projekt om affaldshåndtering i Indien på InnoAids hjemmeside.

 

Du kan se den overvældende feedback, som væltede ind over Lise, hvis du går ind på Axa People Protectors Facebookside.

Axa People Protectors er en netværksorganisation, som bl.a. formidler cases, der er med til at reducere de globale problemer og fokuserer på bæredygtige løsninger.

Du kan læse mere om Axa People Protectors her.

https://groendyst.dtu.dk/for-studerende/hvad-faar-jeg-ud-af-det/et-springbraet-til-succes/plasticmurstenen-blev-verdensberoemt
17 APRIL 2021