GRØN DYST ambassadører

Som Grøn ambassadør er du med til at inspirere og motivere de studerende, så de kan få bæredygtighed, miljø og klimateknologi ind i deres uddannelser. I menuen til venstre kan du møde de søde og hjælpsomme ambassadører.

Hvad laver vi?

Som ambassadør bliver du en del af vores team af studerende, der har en stor interesse for emnet. De har alle deltaget i tidligere GRØN DYST, så de har en masse inspiration og motivation at give videre til andre studerende. Det gør de ved at holde oplæg et par gange om året, hvor de fortæller om deres projekter og oplevelser fra GRØN DYST. De er også nogle gange med til at løse praktiske opgaver sammen med GRØN DYST-teamet. Som du kan se i menuen til højre kan ambassadørerne også kontaktes af interesserede studerende, hvis de har nogle spørgsmål omkring GRØN DYST.

 

Bliv Grøn ambassadør og styrk dit netværk, styrk dine kompetencer og få nogle fede oplevelser.

 

Vær med

Lyder det som noget for dig? Så meld dig som Grøn ambassadør! Skriv en mail til os på groendyst@dtu.adm.dk.

 

Tag en snak med dem!

De Grønne ambassadører ved en masse om GRØN DYST, så du skal bare spørge dem, hvis du er i tvivl om noget eller vil høre mere om konferencen. De vil meget gerne fortælle dig, hvorfor GRØN DYST er fedt, og hvordan du kan komme i gang med din egen GRØN DYST-oplevelse. I menuen til venstre kan du finde deres kontaktinformationer og læse kort om deres GRØN DYST-projekter. Skriv løs!