Innovation, start-up og patent

Som GRØN DYST deltager skal du vide, at der er flere muligheder for at tage dit innovative og bæredygtige projekt videre, hvis du er nysgerrig og har mod på det.

DTU Skylab

Gør brug af DTU’s innovationshub, hvor der tilbydes coaching, vejledning, kontor- og værkstedspladser, samt en række andre muligheder for at få støtte til processen fra idé til start-up og forretning, bl.a. gratis start-up konsultationer til alle studerende.

Kontakt DTU Skylab og læs mere her

Patent

Når du tilmelder dig GRØN DYST, skal du være opmærksom på, at du uploader dit abstract til publicering. Det betyder, at du skal gøre dig nogle tanker omkring, hvor mange detaljer i selve abstractet der beskriver din idé/projekt. En samlet abstractbog (for alle deltagende projekter) bliver uploadet her på siden og sendt ud til dommerne forud for konferencedagen.

Du kan ikke tage patent på et koncept. Så du kan derfor sagtens skrive og fortælle om og vise, hvad dit produkt eller idé kan, og hvad der gør den smart. Du skal undlade at fortælle om den del af projektet, som kan patenteres, hvis du overvejer at tage patent på det. Undlad detaljer omkring den specifikke teknologi, men fortæl om konceptet.