Find dit projekt

At finde på et projekt til GRØN DYST behøver ikke at være besværligt. Her kan du læse om mulighederne og få inspiration til projektidéer.

På konferencen skal du deltage med et projekt, som du har lavet i forbindelse med din uddannelse. Projektet skal tage udgangspunkt i dit eget fagområde og skal have enten social, økonomisk eller miljømæssig bæredygtighed som omdrejningspunkt. 

 

Eksisterende kurser

Mange kurser giver allerede mulighed for GRØN DYST deltagelse. Tal med din nuværende underviser eller søg på www.kurser.dtu.dk. Nederst i kursusbeskrivelsen står der "Mulighed for GRØN DYST deltagelse", hvis kurset er oplagt til GRØN DYST.

 

Specialkursus

På DTU har du mulighed for at oprette et specialkursus. Indholdet af kurset aftales mellem dig og en vejleder, som du selv er ansvarlig for at finde. Kurset kan f.eks. udføres i samarbejde med en virksomhed. Læs konkret om specialkurser i studiehåndbogen her.

 

Inspiration til projekter
Fra tid til anden får vi forslag fra virksomheder og alumner til projekter. Disse kan ses på DTU Career Hub. Projekterne kan inkorporeres i et eksisterende kursus eller udføres som specialkursus, bachelorprojekt eller kandidatspeciale.

Afsluttende projekt
Har dit bachelorprojekt eller kandidatspeciale et bæredygtigt omdrejningspunkt, så har du også mulighed for at deltage i GRØN DYST med dette.